15.05.2011, 11:17 h

Møgeltønder Kirke, Møgeltønder (DK)

Orglets oprindelse er lidt usikker. På orglets facade står: ANNO 1679. Der knytter sig følgende historie til orglet:

Da den første Hans Schack overtager Møgeltønder len gør bønderne oprør, fordi de føler sig uretfærdigt behandlet af den nye herre. Bøndernes leder var Anders Nissen. Nissen kunne læse og skrive, og var så dygtig en mand, at han endda på et tidspunkt var birkedommer.

Anders Nissen bliver fængslet for oprøret, og han dømmes til døden. De andre bønder mangler ham til at skrive for sig. De vil derfor gerne købe ham fri. De går til godsforvalter Nicolai Tych og tilbyder 300 rigsdaler. Det er manden ikke værd, siger Tych – for 200 skal I få ham fri.

Bønderne samler pengene – greven bestemmer, de skal bruges til et orgel til kirken. Imidlertid kommer bødlen, og Anders Nissen får først besked om sin benådning, da greven lige inden bødlen hæver sværdet råber: Der er givet pardon. I st. f. bliver Anders Nissen landsforvist – dvs. udenfor lenet, han flytter til Aventoft.

Hans Schack dør – hans søn Otto Didrik Schack overtager – Schackenborg bliver til et grevskab. Pengene til orgelet står der, men der er ikke nok. Greven får samlet nogle flere – dels af egne midler, dels ved indsamling i sognet. Greven forhandler sig fem til en pris på 420 rigsdaler hos en orgelbygger i Hamborg. Men greven har nu nok handlet for meget om prisen, for han er blevet snydt. Orgelbyggeren har skaffet sig en fortjeneste ved at gøre alle orgelpiber for små – dvs. orgelet bliver stemt en tone for højt.

Orglet bliver sat op i 1679 – og har spillet i kirken siden.

Orglet regnes for at være det ældste kirkeorgel i Danmark. Om det er det første orgel, som findes i kirken, er usikkert. Orgelbyggerens navn kendes ikke, men dets oprindelsessted menes med bestemthed at være Hamburg.

2 stemmer i orglet blev bygget om i 1906 af Marcussens orgelbyggeri. 1954-56 rekonstruerede orgelbygger Rudolf v, Beckerath disse stemmer igen og orglet blev udvidet med et rygpositiv og et pedalværk.

Anonym mester 1679, udvidet 1956 af Rudolf von Beckerath II/P 25

Hovedværk: (C; D, E, F, G, A-c’’’)

Quintadena 16’
Principal 8’
Gedacht 8’
Rohrfloit 4’
Quinta 3’
Gemshorn 2’
Mixtur
Scharff
Trompet 8’
– Termulant

Rygpositiv: (C-C’’’)
 

Gedacht 8’
Principal 4’
Blockfloit 4’
Octava 2’
Quinta 1 1/2’
Sesquialtera (fra f)
Scharff
Dulcian 8’
– Tremulant

Pedal: (C-d’)
 

Subbas 16’
Principal 8’
Octava 4’
Mixtur
Fagott 16’
Trompet 8’
Cornet 4’

Cymbelstjerne
Kopler; RP-HV, HV-P, RP-P
Mekanisk traktur og registratur

Sønderbyvej 2, DK 6270 Møgeltønder

Videregående links – Weiterführende Links:

Møgeltønder Kirke

 

Loading
Karte zentrieren
Verkehr
per Fahrrad
Transit
Google MapsRoutenplanung starten